Foredrag

 

Jeg holder foredrag for fagfolk inden for det sociale og pædagogiske område, herunder også for forældre. Det er emner inden for især børns udvikling, familieforhold og indsatser inden for det sociale og pædagogiske område. Følgende temaer er i dag på dagsordenen:

 

Nye familiemønstre.

Den gamle familie er i dag afløst af nye familiemønstre, præget af forældrenes erhvervsarbejde og børnenes pasning i daginstitution. Det er en fortravlet familie, der også er sårbar, både i dagligdagen og når den opløses fordi de voksne går fra hinanden. Denne moderne familie er kaldt en aftalefamilie, fordi opgaver og forpligtelser hver dag skal aftales mellem børn og voksne – og den adskiller sig på en række områder meget fra den gamle familie, der var almindelig før 1960erne. Én vigtig udfordring er, hvordan en moderne familiepolitik kan støtte denne familie. En anden udfordring er i forbindelse med familieopløsning: hvordan sikre, at børnene bevarer begge forældre – og sammenhæng i tilværelsen?

 

Børns trivsel i skolen

De fleste børn trives i skolen – og mange endda rigtig godt. Men der er også en stor gruppe, der ikke har det godt med skolen, og denne gruppe er stigende med stigende alder. Skoletrivsel viser sig at hænge sammen med en række sociale forhold på skolen, nemlig om man har kammerater på skolen, om man har det godt med læreren og føler, at man slår til. Endvidere om man støttes hjemmefra af forældrene. Skoletrivsel har stor betydning for sundhed: trives man ikke har man flere symptomer som fx ond i maven eller hovedpine. Der viser sig at være stor forskel på skoler mht. trivsel blandt eleverne, og disse forskelle har ikke noget med skole- og klassestørrelse at gøre. Vigtigt er derimod sociale relationer, oplevelsen af retfærdighed og medbestemmelse. Kort sagt: man fremmer trivsel i skolen, hvis man styrker den sociale dimension i skolen.

 

Mobning

Omkring hver fjerde elev i skolen kommer ud for at blive mobbet – og en lige så stor andel af elever er med i mobning. Noget færre er så hyppigt ud for at blive mobbet, at de også opfatter sig om slet og ret forfulgte og udstødte. Men alligevel alt for mange er udsat for det, der ligger i mobning, nemlig en systematisk forfølgelse. Konsekvenserne er alvorlige for både ofre og mobbere. Men hvad gør man ved det? Mange skoler er i dag i gang med en indsats mod mobning, og der hvor det ser ud til at krones med held bygger indsatsen på børnene aktive deltagelse. Det er forsøg på at styrke værdier og normer og give eleverne en tro på, at de har et ansvar for klassens fællesskab. Skoler griber det forskelligt an, men der sigtes alle steder på en styrkelse trivsel og den sociale kultur i skolen og i klassen. En kultur, der bygger på synlige værdier og normer, der bygges op nedefra.

 

Social kompetence

Kompetence er et gammelt begreb, der har fået en ny og aktuel betydning. I dag er kompetence  ikke kun noget, man bliver tillagt ud fra uddannelse og stilling, det er en myndighed man selv erhverver sig i kraft af kvalifikationer, personlig udvikling og indre styrke. Kompetence bliver en del af en dannelsesproces i det åbne samfund, præget af individualisering og personlig stillingtagen til ofte uoverskuelige påvirkninger. Kompetence har fået ny og udvidet betydning, men den bygger oftest på tre forhold, der helst skal kunne integreres i en og samme proces, nemlig en beherskelse af bestemte færdigheder, en personlig kvalificering af disse færdigheder og en eksistentiel overvejelse over perspektivet i færdighederne. Kompetence kan således udvikles, hvis man tilrettelægger de sociale og pædagogiske miljøer med sigte på at fremme det personlige aspekt i børns og unges læring.

Der er ingen tvivl om, at social kompetence i dag er en yderst vigtig forudsætning for at kunne klare sig i den moderne verden. Men der er andre vigtige kompetencer, der bygger på bestemte færdigheder (fx musiske, tekniske, sproglige), som er vigtige i en given historisk periode – også i vores.

 

Opbrudssamfundet

Vi lever i en tidsperiode, hvor de store fortællinger har mistet troværdighed. Derfor står vi mere alene over for en række vigtige udfordringer. Den enkelte skal selv vælge. Vi taler om det postmoderne samfund, det højteknologiske, det globale eller modernitetssamfundet. Det er under alle omstændigheder et samfund, præget af individualisering, svækkede normer og hvor det er op til den enkelte at skabe sig sit sociale netværk. Det magter de fleste, nogle gør ikke. Derfor udstødning og marginalisering. De gamle tilhørsforhold og perspektiver knyttet til social klasse, landbokultur, middelklassedyder og borgerlig moral er mere eller mindre afløst af personlig stræbsomhed og jagt efter lykke og kærlighed. Men hvad betyder det for opdragelsen, for identitetsdannelsen og for det enkelte menneskes følelse af at tilhøre et fællesskab? Hvad er udfordringen for vores kulturinstitutioner, fx skolen, med hensyn til værdier og dannelsesproces? Hvordan går det med fællesskabet hvis stadig mere privatiseres  og lægges over til styring efter markedsbetingelser? Kan demokratiet blive andet end en tilbagevendende valgprocedure?

 

Børns rettigheder

FN´s Barnekonvention blev vedtaget af FN´s Generalforsamling i 1989 og ratificeret af Danmark i 1991. Konventionen har 54 artikler, der alle bygger på principperne i fire grundartikler, nemlig:

  • diskrimination (artikel 2): alle børn skal behandles lige,
  • barnets bedste interesse (artikel 3): i alle foranstaltninger skal barnets bedste interesse komme i første række,
  • børn har en iboende ret til livet (artikel 6):: børn skal styrkes i deres opvækst og beskyttes mod overgreb,
  • børneperspektiv (artikel 12): børn skal høres og deres mening skal tillægges vægt afhængig af alder og modenhed.

Et vigtigt spørgsmål er, hvordan vi lever op til disse krav i Danmark – fx når børn bliver anbragt uden for hjemmet, når forældrene går fra hinanden, når børn skal afhøres i forbindelse med anklager om seksuelle overgreb, eller når børn skal modtage specialundervisning? Sandheden er at vi langt fra er nået så langt, som vi ofte ud i egen indbildning tror. Et andet spørgsmål er, hvordan lever vi op til konventionen i vores hjælp til udviklingslande? Vi kan gøre det meget bedre!